Dansk RF-84F, Muligvis på Flyvestation Karup
Foto Erik Frikke
| Type | Fotorekognoseringfly |
| Fabrikant | Republic Aviation Corporation |
| Besætning | 1 |
| Dimensioner: | |
| Længde | 14,52 m |
| Højde | 4,57 m |
| Spændvidde | 10,24 m |
| Vægt | Tom 6600 kg / fuld 12700 kg |
| Motorkraft | 3540 kg trykkraft |
| Motor | 1 Wright J-65-W-7C |
| Ydeevne | |
| Maksimum hastighed | 620 kn (1150 km/t mach 0,97) |
| Marchhastighed | 420 kn (777 km/t) |
| Aktionsradius | 1911 sm (3540 km) med drop tanke |
| Stigningshastighed | |
| Maksimum højde | 46816 fod (14630 m) |
| Bemærkninger | RF-84F var en Fotorekogninseringsudgave af Jagerbomberen F-84F Thunderstreak som pilformet videreudvikling af F-84E. Som under udvikling af F84G, varede udviklings arbejde længere end ventet, og mellemversionen F-84G blev den mest byggede og bedst kendt version af F-84 familien. RF-84F havde pilformede vinger som F-84F, men for at skaffe plads til en omfattende kamaraudrustning måtte F-84F’s luftindtag i næsen ændres til indtag vingeroden på RF-84F’eren. Flystellets strutur blev en smule mere kompliceret derved, men de to typer er stort set ens flyvemæssige karakteristika. Der blev bygget i alt 715 RF-84F ved Repulic, og af dem gik 386 til en række NATO lande der i blandt Danmark. |
| Belgium | Det Belgiske luft våben fik i perioden mellem 1955 og 1958 24 Thunderflashes (FR1 – FR24) via Våbenhjælpen. Alle disse enheder blev tildelt 42 Squadron. For at dække “fredstids tab” af fly (uheld), blev der i 1963 købt 6 brugte fly (FR25 – FR30) fra U.S.Air National Guard hvor disse havde opret. I januar 65 blev der indkøbt yderlig 4 fly, som havde en fortid i det tyske luft våben (FR31 – FR34). Efter introduktionen af Mirage 5BR, blev de restende fly lagt i “mølposen” på Kosijde og senere hugget op dog blev et par enkelt eksemplarer bevaret til museums brug. Detaljer (FR1 – FR16) Detaljer (FR17 – FR34) |
| Danmark | Danmark modtog de første RF-84F i begyndelsen af maj 57, som våben hjælp. Fotoflighten på flyvestation Karup havde hidtil benyttet F-84G’ere med T-33 tiptanke, af hvilke den venstre indeholdt en del fotoudstyret. Det var ikke en ideel løsning, og med RF-84F fik FR/PR-flighten et langt bedre værktøj konstrueret direkte til opgaven. I 60 fik flighten eskadrillestatus med betegnelsen 729, som den arvede efter den nedlagte F-84G med det samme nummer. I 58-59 blev det oprindelige amerikanske fotoudstyr suppleret med det mere moderne engelske Vinter F.95 kamera. Problemet med de amerikanske kameraer var at de kunne ikke funger hurtigt nok til at tage billeder i lav højde med høj flyvehastighed. Og da langsomme fly var sårbar overfor fjendtlig jagerfly/luftværn, var det helt afgørende for ESK 729 at få nye kameraer for at kunne opfylde sin krigsopgave. Katapultsæderne blev udskiftet med nye Martin-Baker sæder, der gav bedre overlevelse muligheder ved eventuelle udskydning i lav højde Fra begyndelsen var der store problemer med vedligeholde flyene, primært fordi der var ikke leveret ret mange reservedele over våbenhjælpen. I 59-61 var situationen så alvorlig, at kun få fly kunne holdes flyveklar. I enkelte tilfælde måtte den operative træningsflyvning helt indstilles. Først gennem en omlægning af forsyningstjenesten og en langvarig undersøgelse af alternative muligheder for levering af reservedele, lykkes det at gøre situationen bedre. Fra 59 var man interesseret i at mod tage ekstra fly, så Fotoflighten kunne komme op på eskadrille status. Som det også var tilfældet med T-33A, dette var umuligt og få flere fly under våbenhjælpen, men amerikanerne tilbød i stedet for vi kunne få leveret 14 F-84FQ Thunderstreak. Det var standard F-84F, der blot var udstyret med kamaraer i næsen af en droptank. Også muligheden for at anvende F-100 med en tilsvarende fotoinstallation eller vores Hunter med F.R.mk.10 fotonæse blev undersøgt. I løbet af 61 viste det sig at et antal RF-84F blev i overskud fra US Air National Guard og sat til salg. Flyvevåbnet prioriterede dog stadig F-100 løsningen højst under forudsætning af man kunne få 16 ekstra fly. Herved kunne man reducere antallet af flytyper til en. Det var ikke muligt og få flere F-100, så vi valgte at købe 8 ekstra RF-84F, desværre havarede den ene i USA under leveringsflyvning. Da de 7 fly ikke var nok til at få eskadrillen, op på fuld status (16 fly + reserve fly), udnyttede man straks, da 5 RF-84F blev erklæret i overskud fra det Franske flyvevåben. Disse fly blev også indkøbt for nationale midler. I alt har 729 haft 23 fly af typen, idet der efter første havari, blev leveret et erstadningsfly på våbenhjælpen i 58. Som det næsten var standard for Republic’s fly, var RF-84F “under-powered”. På varme sommerdage var det meget svært og få flyet op i luften, især hvis de 2 450 gallons droptanke var fulde. Lige som F-84G var RF-84F dog meget velflyvende, når bort set fra et enkelt museumeksemplar blev de alle ophugget. |