Supermarine Spitfire

Dansk Spitfire på Dansk Flymuseum
Foto Åge Christensen

 TypeJager, Træner, Uddannelse, Fotorekognoscering
 Fabrikant 
 Besætning1 personer
 Dimensioner: 
 LængdeDe første versioner 9,11 m (29 ft 11 in)
De versioner med 2-trins motor 9,54 m (31 ft 3,5 in)
Versioner med Griffon motor 9,96 m (32 ft 8 in)
De sidste versioner 10,46 m (34 ft 4 in)
 HøjdeTypisk 3,48 m (11 ft 5 in)
Med Griffon motor 3,89 m (12 ft 9 in)
 SpændviddeTypisk 11,23 m(36 ft. 10 in)  Klippet 9,75 m (32 ft 2 in)
klippet (mere almindeligt) 9,93 m (32 ft 7 in)  forlænget 12,24 m (40 ft 2 in)
 VægtMK I Tom 2812 kg Fuldvægt 2624 kg
MK IX Tom 2545 kg Fuldvægt 4310 kg
MK XIV Tom 3040 kg Fuldvægt 4663
Seafire 47 Tom 3485 kg Fuldvægt 5784 kg
 Motorkraft 
 MotorMK I/A/B – Rolls-Royce Merlin II
MK IIA/B – Rolls-Royce Merlin XII
MK V – Rolls-Royce Merlin 45
MK VI – Rolls-Royce Merlin 47
MK VII – Rolls-Royce Merlin 61
MK IX – Rolls-Royce Merlin 61 
MK X – Rolls-Royce Merlin 77.
MK XI – Rolls-Royce Merlin 63A eller Rolls-Royce Merlin 70
MK XIII – Rolls-Royce Merlin 32
MK XIV – 2 trins Griffon Mk 65
MK XVI – Packard Merlin 266
MK XIX – Uden tryk cockpit Griffon 65, med tryk cockpit Griffon 66
Model 22 – Griffon 65
Seafire IB – Rolls-Royce Merlin 46
Seafire IIC – Rolls-Royce Merlin 32
Seafire III – Merlin 55M
 YdeevneMK I/A/B 1030 HK
MK IIA/B 1175 HK
MK V 1,440 HK
MK VI 1,415 HK
MK VII 1,660 HK
MK IX 1,660 HK
MK XI 1760 HK (63A) eller 1655 HK (70)
MK XIII 1620 HK
MK XIV 2050 HK
MK XVI 1705 HK
MK XIX uden tryk cockpit 2,050 hp
Model 22 2375 HK
Seafire IB 1415 HK
Seafire IIC 1645 HK
Seafire III 1585 HK
 
 Maksimum hastighedMK I 362 mhp (582 km/t)
MK IX 408 mph (657 km/t)
MK XIV 448 mph (721 km/t)
Seafire 47 451 mph (724 km/t)
 Marchhastighed 
 AktionsradiusMK I 395 miles (635 km)
MK IX 434 miles (700 km)
MK XIV 460 miles (740 km)
MK XIX 1800 miles (2900 km, med drop tanke)
Seafire 47 405 miles (652 km)
 StigningshastighedMK I 2530 ft (771 meter) pr min
MK IX 4100 ft (1250 meter) pr min 
MK XIV 4580 ft (1396 meter) pr min
Seafire 47 4800 ft (1463 meter) pr min
 Maksimum højdeMK I 31800 ft (9723 m)
 BemærkningerTil trods for at Hawker HURRICANE stod for 80 % af alle nedskydninger under  slaget om England, er det SPITFIREN der huskes bedst.
Prototypen til dette smukke fly fløj så tidlig som marts 36, og det var på mange  måder forud sin tid.
Kroppen var en monocoque konstruktion, dvs. en skalkonstruktion uden indre  afstivning. Det var noget relativt nyt i midten af 30erne, og lige så nyt var også det  forhold at vingen ikke havde nogen centersektion. De to vingehalvdele var boltet  direkte på kroppen, som det er set på mange andre flytyper siden da.
Men konstruktionen var særdeles vellykket, og RAF blev gennem en kontrakt  underskrevet i juli 36, sikret levering af 310 SPITFIRE MK I,inden marts 39. 
Kun et ½ år senere var England i krig med Tyskland, og i de følgende år skulle  Spitfiren vise sig og være et af de bedste konstruerede jagerfly nogensinde.
Indtil marts 41 var alle RAF’s SPITFIRE af versionen MK I og II, men i de følgende år skabtes nye versioner i takt med ændrede operative krav og fremkomsten af bedre og bedre motorer. 
Den mest byggede versionen 6479 fly blev MK V der var en forstærket MK II  forsynet med en Rolls Royce Merlin 45 motor.
Af MK IX versionen som vi senere fik i Danmark, blev der bygget 5665 eksemplarer og var interessant, da MK IX blot var en mellem version, der blev sat i  produktion på grund af problemer med udvikling af den mere avancerede MK VIII.
MK IX var en MK V udstyret med en noget kraftige motor, men typen viste sig  særdeles anvendelig.
Den sidste Spitfire MK XXIV blev leveret Oktober 1947.  Der var der blevet producereret ca. 20334 stk Spitfire og ca. 2500 Seafire.
 Versioner 
MK-IDen første operative version udstyret med 2 bladet fast stigning propel & 4 ,303 in  (7,69 mm) Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 450 stk.
MK-IAVar en version med 8 ,303 in  (7,69 mm) Browning maskingevær & en 3 bladet   V-P propel.
Antal bygget ukendt
 MK-IBLige som IA men med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 4 ,303 in  (7,69 mm)  Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 1566 stk.
 MK-IIABygget ved Castle Bromwich udstyret med Rotol propel & bevæbning blev med  8 ,303 in  (7,69 mm) Browning maskingevær.
Antal bygget ukendt
MK-IIBLige som MK IIA bort set fra 2 20 mm Hispano maskinkanon og 4 ,303 in    (7,69 mm) Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 170 stk.
 MK-IVDen første med Griffon model, anden form for information er ikke pt fundet. 
Antal bygget ukendt
PR-IVFoto rekognoscering version af MK IV u bevæbnet.
Der blev produceret ca. 22 stk.
 MK-VAMed denne version kom der en del ændringer.
Den vigtigste Jager for englænderne i perioden 1942 til 1943.
Udstyret med en så kaldt “centerline rack” hvor den kunne med føre en bombe på  227 kg (såkaldt 500 lb bombe) eller tank.
Mange af dem fløj rundt med klippede vinger og/eller med trope filter under næsen,  bevæbningen var på a versionen 8 ,303 in  (7,69 mm) Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 94 stk.
MK-VBDet samme som A versionen (kunne også have klippede vinger) bort set fra den havde 2 20 mm Hispano  maskinkanon og 4 ,303 in  (7,69 mm) Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 3923 stk.
MK-VCLige som A/B versionerne, dog udstyret med en universal vinge med forskellige  bevæbninger og “racks” til 113 kg´s bombe (259 lb) under vingerne.
Der blev produceret ca. 2447 stk.
MK-VIBlev bygget som en midlertidig “high altitude intercepter”, tryk cockpit, bevæbnet  med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 4 ,303 in  (7,69 mm) Browning  maskingevær. 
Der blev produceret ca. 100 stk.
MK-VIIBlev bygget som en “high altitude intercepter”, tryk cockpit, Forlænget vinger, 2 Symmetriske luft indtag under vingerne, op træklig halehjulbevæbnet samt bredere  spids haleror, med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 4 ,303 in  (7,69 mm)  Browning  maskingevær. 
Der blev produceret ca. 140 stk.
 MK-VIII LF, F, HFDenne version kom efter den midlertidig MK IX, realiteten blev MK VII bygget i 3  udgaver en LF en såkaldt “low altitude fighter” med klippede vinger, en F “fighter”  den var udstyret med standard vinger og til sidst en HF “High Altitude fighter” med  forlænget vinger, bevæbning kunne varige.
Der blev produceret(alle 3 udgaver) ca. 1658 stk.
 MK-IX LF,F,HFDenne version var en midlertidig løsning indtil MK VII var færdig udviklet, den  blev bygget for at imødegå truslen fra Fokker Wulf 190, det var en MK V  udstyret med en større og bedre motor, bygget i en LF, F, og HF version og en  IX E med med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 2 ,5 in Browning maskingevær,  rent faktisk blev MK IX nok en af de mest vellykket versioner af Spitfiren den fløj i  mange lande, et stykke op i halvtredserne.
Der blev produceret(alle 3 udgaver) ca. 5665 stk.
MK-XDenne version blev bygget som en ubevæbnet foto rekognoscering maskine med  trykkabine ekstra indbygget tanke i vingerne. 
Der blev produceret ca. 16 stk.
MK-XIDenne version blev bygget lige som MK X dog uden trykkabine, dette fly blev  englændernes fortrukket fotorekognoscering maskine i perioden 43 – 45, denne  version fløj også i forskellige lande efter krigen.
Der blev produceret ca. 471 stk.
MK-XIIMK XII blev bygget som en “low altitude fighter” med klippede vinger til og i møde  gå FW 190 og andre lav gående angreb. Det var et MK V C skrog som var blevet  forstærket.
Der blev produceret ca. 100 stk.
MK-XIIIDenne version blev bygget som en “low-level” rekognoscering maskine med 4 ,303  in  (7,69 mm) Browning maskingevær.
Der blev produceret ca. 16 stk.
MK-XIVDenne version var den første med en to trins Griffon motor, udstyret med to Symmetriske luftindtag og 5 bladet propel.
“Airframen” var en helt om designet med forbedret ror og finner, indbords ailrons,  optrækkelig hale hjul.
Disse var operative i 44, og blev noteret for over 300 V-1 raketter.
Der blev lavet 4 versioner:
F.XIV var udstyret med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 4 ,303 in (7,69 mm)  Browning maskingevær.
F.XIVE var udstyret med 2 20 mm Hispano maskinkanon og 2 ,5 in (12,7 mm)  Browning maskingevær.
FR.XIV var udstyret som F. XIVE, lavere fuselage og klippede vinger og dråbeformet cockpit glas.
F. 24 var udstyret med kamera og ekstra fuel tanke.
Der blev produceret (alle versioner) ca. 957 stk.
MK-XVIBlev bygget lige som MK IX dog udstyret med en Packard Merlin motor, med 2 20  mm Hispano maskinkanon og 2 ,5 in (12,7 mm) Browning maskingevær, klippede  vinger og mange blev bygget med dråbede formet cockpitglas og ekstra Brændstof  kapacitet.
Der blev produceret ca. 1054 stk.
MK-XVIIINok den definitive fighter version som blev udviklet, den blev udviklet af MK XIV  med forstærket “airframe”, blev udviklet i en fighter og en “fighterphoto- reconnaisance”(FR), nogle af FR fik større tank kapacitet og blev udstyret med  tropefilter.
Der blev produceret ca. 300 stk.
MK-XIXDenne version blev den endelige foto rekognoscering maskine, den blev lavet i 2  versioner en uden tryk cockpit og udstyret med en Griffon 65 og en med tryk  cockpit, griffon 66 og forlænget vinger.
Begge var i stand til og bruge droptanke som gav dem en rækning på 1800 miles  (2900 km).
Denne version fløj RAF sidste Spitfire mission i april 1954 over Malaya.
Der blev produceret (begge versioner) ca. 225 stk.
Model 21Denne version blev den bygget som en efterkrigs model med nogle ændringer i  strukturen og bevæbnet med 4 20 mm maskinkanoner og “rack” til 1000 lb (454 kg)  bomber.
Der blev produceret (begge versioner) ca. 300 stk.
Model 22Bygget med såkaldt bubble top, med 24 volt, nogen blev udstyret med en
Grffion  og kontra roterende propel.
Der blev produceret ca. 278 stk.
Model 24Bygget med ny designet hale, kort næsset maskinkanon og raketkaster.
Der blev produceret ca. 54 stk.
Seafire IBEn flåde version af VB sædvanligvis med en Merlin 46 motor, faste vinger med  halekrog
Der blev konverteret ca. 266 stk. fra MK VB
Seafire IICDenne version blev bygget med katapult beslag, forstærket landingsstel, en  Merlin motor og 4 bladet propel samt universal vinge.
Der blev produceret ca. 370 stk
Seafire IIIDenne version blev bygget med manuelt dobbelt foldbar vinger, med forskellige  bevæbning.
Der blev produceret ca. 1200 stk.
Seafire XV (senere F. 15)Denne version blev bygget med en griffon motor med 4 bladet propel,  asymmetriske indsugninger, en blanding mellem Seafire III og Spitfire MK XII.
Der blev produceret ca. 390 stk.
Seafire XVII (Senere F. 17)Større brændstof kapacitet, lav rykket og med såkaldt “Bubble top”.
Der blev produceret ca. 232 stk.
Seafire 45Faktisk var denne version en kraftig opdatret version baseret på MK 21 med  Griffon 61 motor (5 bladet propel) eller Griffon 85 (kontra roterende propel), faste  vinger med 4 20 mm maskinkanon.
Der blev produceret ca. 50 stk.
Seafire 46Denne version var en MK 22 i flåde version.
Der blev produceret ca. 24 stk.
Seafire 47Denne version var en MK 24 i flåde version, med hydrauliske foldbare vinger og  større brændstof kapacitet samt såkaldt carb-air lige bag propellen.
Der blev produceret ca. 140 stk.
DanmarkMK IX blev det første egentlig kampfly, Danmark modtog efter krigen.
De første af i alt 38 fly ankom i oktober 47, men de fleste blev leveret i løbet af 48 og de sidste i begyndelsen af 49.
Desuden blev der købt 3 MK XI, der var en ubevæbnet fotorekognoscerings udgave.
E-et efter MK betegnelsen angiver, at vingerne rummer en bevæbning på 2 20 mm maskinkanoner og 2 12,7 mm maskingeværer.
Spitfiren blev først og fremmest anvendt ved uddannelse af jagerpiloter ved Søværnets Flyvevæsen og Hærens Flyvetropper Hærens 4. eskadrille som blev til ESK 725 på Karup.
De fleste blev ophugget i 51-52, mens enkelte fly forsatte ved ESK 722 på Flyvestation Værløse (som var den eneste Spitfire station i perioden 51-55).
De sidste Spitefire udgik af aktiv tjeneste i juli 55, de blev alle hugget op.
Der står dog 1 eksemplar på flymuseet, som er et af de fire som blev brugt som “instructional airframe” og altså ikke et af de aktive fly.

Læs mere om de danske Spitfire her
Lidt om den Danske Spitfire 420 (RK889)