T-17 på Flyvestation Karup
Fotograf Ukendt
Type | Træningsfly. forbindelsesfly, artilleriobservation, Anti tank samt trafikovervågning for politiet |
Fabrikant | Saab A.B |
Besætning | 2 |
Dimensioner: | |
Længde | 7 m |
Højde | 2,60 m |
Spændvidde | 8,82 m |
Vægt | Fuld 1125 kg |
Motorkraft | |
Motor | 1 Textron Lycomming IO-360-A1B6 boxermotor |
Ydeevne | 200 HK |
Maksimum hastighed | 135 KN (250 km/t) |
Marchhastighed | 125 KN (225 km/t) |
Aktionsradius | 397 SM (725 km) |
Stigningshastighed | 807 ft/min (246 m/min) |
Maksimum højde | 16608 ft (5190 m) |
Bemærkninger | I 1958 mens ingeniør Björn Andreasson arbejdede ved Convair i San Diego, Californien, udviklede han som hjemmebyggeprojekt et lille, let og temmelig kantet fly: BA-7.[1] Efter han flyttede tilbage til Sverige og arbejdede for AB Malmö FlygIndustri (MFI), videreudviklede han sin BA-7 til MFI-9 Junior. Denne blev også produceret på licens som Bölkow Bo 208 Junior. I 1963 blev en version, „MFI-9B Mil-Trainer“ tilbudt Flygvapnet som let kampfly og primær træner. Sverige købte i stedet for Scottish Aviation Sk 61 Bulldog som elementærskolefly. Efter endnu et navne skifte, til „FPL-801“, hentede Carl Gustaf von Rosen i 1969 fem fly til Gabon, og fløj dem derfra i Biafrakrigen. MFI blev i mellemtiden overtaget af SAAB, MFI-9 blev videreudviklet, og den 11 Juli 1969 fløj prototypen (SE-301) af Saab MFI-15 „Safari“ første gang. Den blev markedsført som to/tresædet civilt/militært skolefly, og som let fly til generel anvendelse. Den havde en 119 kW Avco Lycoming IO-320-B2 4-cylindret luftkølet boksermotor, og en konventionel hale. Halen blev ændret til en T-hale, for at kunne operere fra interimistiske og dårligt forberedte flyvepladser uden at risikere stenslag. Den 26 Februar 1971 fløj prototypen med den noget kraftigere Avco Lycoming IO-360-A1B6 motor, som blev standard i produktions versionen. Den 6 Juli 1972 fløj den militære Saab MFI-17 første gang. Den var ændret fra „Safari“ ved at være mere specifikt udstyret som militært skolefly, til artilleriobservation eller fremskudt kontrol og liason; senere fik den navnet „Supporter“. Erfaringerne fra Biafra opmuntrede Saab til at modificere Supporter’en med hardpoints under vingerne, så den f.eks kunne medføre raketter eller maskingevær. Dermed kan Supporter’en anvendes til Close Air Support eller COIN operationer. I August 1978 blev en prototype af Safari’en testet med en turboladet seks cylindre 157 kW Continental boksermotor. Den fik navnet Safari TS, men gik ikke i produktion. En variant fabrikeret af komposit materialer, mulighed for anvendelsen af ski som landings stel, og med forlængede vinger blev testet som MFI-18 i 1980’erne i Sverige, men gik heller ikke i produktion. „Supporter“ er et skuldervinget monoplan med afstræbede vinger og fast næsehjuls understel, men kan bestilles med halehjul i stedet for. Den har et side-by side lukket cockpit med dobbelt styring og plads til 2 – og dermed fremragende mulighed for “Nu skal jeg vise dig…” undervisning – og optionelt et tredje passager/observatørsæde bag de to andre. De to primære sæder er foran vingens hovedbjælke, hvilket giver et fremragende udsyn, og vingerne har negativ pilform (er bøjet fremad) for at bibeholde et korrekt tyngdepunkt og opdriftcenter. |
Danmark | T-17 Supporteren blev indkøbt til afløsning af Chipmunk og Piper L-18 flyene. Der blev indkøbt 32 fly der blev afleveret fra efteråret 1975. De er blevet brugt i en lang række roller, fra grundlæggende flyvetræning til trafikovervågning for Rigspolitiet. |